Illustration årringe i træ

Vedbestemmelse og dendrokronologi

Der bliver fundet rigtig meget gammelt træ på udgravningerne ved Rødbyhavn. Træet indeholder mange informationer om fortidens landskab, som kan aflæses. De to mest anvendte metoder er vedbestemmelse og dendrokronologi.

En vedbestemmelse er grundlæggende en artsbestemmelse af træ. Er træet velbevaret, kan man derudover lave en vedanalyse, som kan afsløre detaljer om træet, der ikke kan ses med det blotte øje. Hvordan blev træet fældet eller grenen hugget af? På hvilken årstid skete det? Voksede træet i en åben eller lukket skov?

Vedanalysen kan også bruges til at skabe et overblik over, hvilke træsorter man har brugt til hvilke ting. Det skyldes vedbestemmelse, at vi ved, at man foretrak at lave fiskegærder af hasselgrene, eller at økseskafter ofte blev fremstillet af asketræ.

Dendrokronologi er at datere træ ved at tælle træernes årringe. Årringe er vækstlag, som dannes hvert kalenderår. Deres højde og tykkelse bestemmes af variationer i klimaet. Dårlige vækstår giver smalle årringe, mens gode vækstår giver brede ringe.

Ved at sammenligne årringsmønstre fra både levende træer, gammelt bygningstømmer og træ fundet i arkæologiske udgravninger har man udarbejdet såkaldte grundkurver. Kurverne giver et overblik over årringsmønstre, som går mange tusind år tilbage i tiden, og som kan sammenstilles med kalenderår.

Det er Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab, der står for vedbestemmelse og dendrokronologi.