De sidste rensdyrjægere – ca. 9800 f.v.t.

For ca. 12.000 år siden kom en lille flok jægere vandrende til Lolland. Det var rensdyrjægere, nomader, som fulgte rensdyrenes vandringer. De tilhørte det, vi kalder for Ahrensburgkulturen.

Set med nutidens øjne var det et fremmed landskab. Istiden var forbi, og isen havde trukket sig tilbage. Men klimaet var stadig koldere end i dag. Der var ikke mange planter, der kunne overleve her. Det rensdyrjægerne så, var en ødemark, så langt øjet rakte. Det var en tundra uden træer eller buske. Her kunne vinden suse uhindret hen over de store vidder. Tundraen fyldte hele horisonten. Hele den nuværende Østersø var én stor slette. Jægerne havde gået tørskoet fra Nordtyskland til Lolland. Den nærmeste kyst lå mange hundrede kilometer væk – på østkysten af nutidens Bornholm.

Pilespids af flint

Den lille flok rensdyrjægere har efterladt de tidligste spor efter mennesker, som er fundet ved udgravningerne. Det er en lille boplads. Der blev fundet 12 pilespidser, nogle få skrabere og stikler – typiske redskaber for rensdyrjægerne. Derudover fandt man en del flintblokke og flintaffald, som viser, at jægerne har fremstillet og repareret deres våben på stedet. Nogle brændte knogler vidner om en vellykket jagt, men desværre kunne knoglerne ikke artsbestemmes.