De første bønder

Omkring 4000 f.v.t. ændrede landskabet sig igen. Denne gang var det ikke kun klimaet, der spillede ind. De første bønder begyndte at sætte deres spor i landskabet. Bønderne trak deres bopladser længere væk fra kysten. De fældede urskoven og brændte skovbunden af for at gøre plads til deres marker, gårde og husdyr.

Lollands sydkyst havde indtil nu været præget af små jæger-samler grupper, der boede ved kysten. Nu kom der flere mennesker til. Bønderne fik flere børn, for den nye livsstil betød, at man kunne mætte flere munde. Selvom man begyndte at dyrke korn og holde husdyr, fortsatte man dog med at gå på jagt og fiske i Syltholmfjorden.

Det var ikke kun menneskenes fysiske rammer, som forandrede sig. Med landbruget fulgte også en ny samfundsorden, en ny religion – og måske endda et nyt sprog. Bønderne flyttede ikke længere rundt i landskabet. De knyttede sig til jorden, de boede på. Langs med kysten byggede man store stengrave – dysser og jættestuer. Ud over at fungere som grave, markerede de slægtens tilhørsforhold til jorden.

Stenalderens store stengrave finder man overalt i Danmark. Man mener, at der i løbet af 4. årtusinde f.v.t. blev bygget henved 40.000, men i dag er kun omkring 7000 bevaret. Resten er blevet ødelagt i tidens løb af landbrug, men også når man skulle bruge store sten til byggeri af kirker, herregårde, broer og veje.