Et pileskaft fra stenalderen

Et pileskaft

Fiskeriet spillede en vigtig rolle for stenalderfolkene ved Rødbyhavn. Det var dog ikke den eneste måde at skaffe mad på. Flere fund af jagtredskaber viser, at selvom man nu var bønder, blev de ældgamle jagttraditioner holdt ved lige.

Ét af disse fund er et 86 cm langt pileskaft. Desværre manglede den del af skaftet, hvor pilespidsen har været fastgjort. Til gengæld er enden af pileskaftet bevaret med rester af bevikling, hvor styrefjerene har siddet fast.

Pileskaftet er mellem 4600 og 4800 år gammelt. Det svarer til den sene del af bondestenalderen, kaldet enkelgravskulturen.