Forskere på Københavns universitet har udvundet et komplet genom fra et 5700 år gammelt menneske fra stenalderen i en lille klump tyggegummi af birkebarksbeg. Den blev fundet under Museum Lolland-Falsters udgravninger i forbindelse med Femern-forbindelsen.

Ud fra DNA’et kan de se, at det er en pige eller en kvinde. Vi kalder hende for Lola.

Hun var mørk i huden, havde blå øjne og mørkt hår. I begklumpen er også DNA fra gråænder og hasselnødder. Det er rester af et måltid hun spiste kort forinden. Genetisk nedstammer hun fra de jæger-samlere, som levede i Vesteuropa i jægerstenalderen, men det interessante er, at Lola levede 200 år efter, at landbruget var indført i Danmark.

Var Lola den sidste jæger-samler, eller var det den lokale befolkning, som endte med at blive bønder, og ikke indvandrere, som bragte landbruget til Danmark.

Læs meget mere om Lola